Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

mandag den 19. marts 2012

Annis-sjal

Der strikkes skam løbende, men det holder lidt hårdt med opdateringerne, da det er sjældent at jeg sidder ved computeren i disse dage - og jeg er ikke helt tilfreds med telefonens muligheder for at lave blogindlæg.

Anyway - for en lille måned siden fik jeg strikket dette lille sjal. Det er en gratis opskrift fra Knitty.com - super super online magasin med mange opskrifter og features.




Garnet er Zauberball Crazy i farven Carisma, købt i Sommerfuglen i København. Jeg troede at det skulle blive til strømper, men sådan gik det ikke - og godt for det!


Mønsteret var glimrende at strikke - dog var jeg ikke vild med at lave 'nupps' hvor man strikker 7 masker vrang sammen! Jeg snød lidt så jeg kun strikkede 5 masker sammen. Det gjorde ikke den store forskel og var meget nemmere. Men stadig besværligt. Faktisk kunne de godt undværes da de næsten er usynlige i dette garn og da selve hul-mønsteret er yndigt nok. Men det skulle jo prøves - jeg kan ikke lide at give op på forhånd, bare fordi alle andre siger at det er besværligt :-)

Fakta:
Garn: Schoppel Wolle Zauberball Crazy i farven Carisma
Pinde: Glemt - nok som i opskrift 5mm.
Opskrift: Annis af Susanna IC fra Knitty.com

onsdag den 1. februar 2012

Pink monday

Jeg har begået et par lange fingerløse vanter eller pulsvarmere om  man vil. De hører sammen med tørklædet var sidste indlæg og er også til min svigerinde. De er en kende for stramme til mig, så de bør passe.

Meget hurtigt og hyggeligt projekt - ikke kedeligt men heller ikke særlig kompliceret. Og så er det altid rart med et lille hurtigt projekt ved siden af de større. Jeg er netop begyndt på Annette Danielsens Hvirvelstrøm, og selvom jeg synes det er strikketøj med en bred rib og passende antal masker på pinden, så varer det nok alligevel en rum tid, før der for alvor er noget at vise frem derfra.





Fakta:
Opskrift: Blue Monday af Sarah Wolf
Garn: Malabrigo Worsted, fv pink frost
Pinde: 4.5 mm - brugt magicloop

mandag den 30. januar 2012

Just Enough

Ruffles... og det må man sige. Det er hård arbejde på den sidste del at tage 3 masker ud i hver eneste maske - men so worth it. Halstørklædet er en forsinket julegave til min svigerinde, men på billedet er det 'bare' mig, der må agere både fotograf og model. Farvel er helt gal på det første foto, det ligner noget bedre på det andet.




Fakta:
Opskrift: Just Enough Ruffles by Laura Chau
Garn: Malabrigo Worsted farve Pink Frost
Pinde: 5.5 mm
Strikkeoplevelse: Dejligt og hurtigt projekt. Jeg blev dog ikke specielt vild med at brug Wrap & Turn på vendepindene - fandt aldrig helt flowet i pick-up delen, så jeg vil nok bruge en anden metode til vendepinde en anden gang.

onsdag den 11. januar 2012

Julegavekavalkade

Der er blevet strikke noget i forbindelse med julen. Og uden at jeg egentlig har tænkt nærmere over det, er det alt sammen noget til halsen!!

Først et styks Camomille til min mor. Hun har gået og sukket lidt over mit, så hun skulle da have sit eget.

Fakta:
Opskrift: Camomille af Helga Isager
Garn: Råhvid Luksusgarn fra Rasmilla og sandfarvet mohair fra Garnudsalg.dk
Pind: 4 mm og 3,5 til blonden



Min far er blevet begavet med et tværstribet halstørklæde, som i processen blev omtalt som 'evighedstørklædet', da jeg ikke var sikker på om det ville blive færdigt - nogensinde. Det er strikket på tværs med rundt regnet 400 masker, på pind 3 og der er brugt 4 nøgler Drops Alpaca. Meget simpelt men også meget lækkert.


Svigermor fik et Saroyan - en gratis opskrift fra Ravelry.

Fakta:
Garn: Malabrigo Worsted
Pinde: 5 mm - for en gangs skyld på lige pinde
Kommentar: Meget hyggeligt og hurtigt projekt




Billederne er taget juleaften. Og gæt lige, hvem der slænger sig bag svigermor - tydeligvis utilfreds med ikke at have fået sin gave endnu :-)

Der ligger endnu en ting 'under træet', men det kan jeg jo vise, når modtageren har fået det.

søndag den 1. januar 2012

Julegaven i brug

Min mand 'ser' mig! Jeg er den heldigste kartoffel og har fået en garnvinde samt krydsnøgleapparat!! Man skal jo ikke gå ned på udstyr :-)

onsdag den 31. august 2011

Endnu en gang FIONAS TOP

Og denne gang er det virkelig en top - og ikke en kjole. Det er 3. gang jeg følger Rasmillas opskrift og det er jo et sikkert hit hver gang.

Se her med moderigtig positur:


Katrine er 9 år, og opskriften går kun til str. 6. Men da jeg jo allerede har strikket en kjole i str. 6 til lillesøster, så kunne vi hurtigt afgøre, at den var bred nok - og så fik den bare 2 ekstra mønsterrækker.

FAKTA:
Opskrift: Fionas Top af Rasmilla
Garn: Luksusgarn fra Rasmilla
Pinde: 3½ til det meste og 3 til hals-og bundkant
Str: Strikket i str. 6 til en 9-årig
Ravelry: Se procesnoter her
Modifikationer: Strikket rundt efter ærmegab, antal mønsterrapporter øget til 16/17. I øvrigt har jeg været ekstra opmærksom på at strikke halskanten stramt, da den første model jeg strikkede blev meget løs. Denne har ikke givet sig for meget, så 'mission accomplised'.
Hot or not: Katrine er rigtig glad og den har allerede været på i skole :-)

mandag den 8. august 2011

Kreative gaver

Noget af det bedste jeg ved, ved at have kreative sysler som hobby, er at lave hjemmelavede gaver. Og det kan da godt være, at modtageren ikke bliver overlykkelig, men jeg nyder bare at kreere med nogen i tankerne. Det føles som om jeg arbejder positiv energi ind i tingene.

I sidste uge brugte jeg lidt tid i de allersidste feriedage, hvor jeg var fuld af overskud og afslappethed på at hækle en vimpelkæde, til min datters venindes mor - som jeg efterhånden ser en del. Opskrift og inspiration kommer 100% fra Karen Klarbæks verden.



Jeg har fulgt Karen Klarbæks blog et stykke tid og synes, at den er "irriterende" inspirerende. Irriterende fordi, jeg bare bliver draget af den. Jeg havde jo egentlig afgrænset min hobby til strik. Og de der vimpler - hvad er der med dem?? Helt ærligt hænger de ikke bare der og dingler?! Men altså jeg blev draget (og har endda købt bomuldsgarn i Søstrene Grenes, fordi Karen fortalte om det), og jeg nød hvert sekund af hæklingen. De blev meget lækrere end jeg havde forventet - og nu bliver jeg vel nødt til at lave nogle til mig selv, selvom jeg normalt prøver at undgå pynt i hjemmet da det er så rigeligt fyldt med ting og dimser i forvejen.

Vimplerne gik så også til et hjem, hvor jeg i forvejen havde spottet en del vimpler i forskellige former, så jeg bilder mig selv ind, at modtageren blev glad :-)

Fakta:
Garn: Bomuldsgarn fra Søstrene Grene
Hæklenål (Clover!) nr. 2,5

Og så lige en lille en mere: I den kommende weekend skal vi til barnedåb for mandens kusines nye datter, som helt apro pos skal hedde Karen. I vores ferie var vi så heldige at møde den dejlige lille Karen, så hende blev jeg nødt til at strikke til. Mine egne to piger har fået en Fiona (fra Rasmilla) (eller rettere Elisabeth har, Katrines er stadig på pindene), så sådan en skal lille-Karen jo også have. Denne gang gik det meget hurtigt at strikke den - færdig på en lille uge:


Fakta:
Opskrift: Fionas top fra Rasmilla
Garn: Yndlingsgarn fra Rasmilla (uld/bomuld-mix) i farven Ribs, ca. 35 g; en rest råhvid Rasmilla Luksusgarn til kontrast. Ribs-farven er guddommelig - det er lige at man kan undlade at smage på det. Desuden er det fantastisk blødt.
Pinde: 3,5. Jeg overvejede om den skulle strikkes på pind 3,0, da garnet er lidt tyndere end luksusgarnet, men jeg satstede og er meget tilfreds med resultatet.
Ravelry: Karens Fiona
Hot or not: Jeg er vild med den. Modtageren får nok lidt sværere ved at udtrykke sin holdning :-) Det er bare mega hyggeligt at strikke til babyer, og mit hovede summer af flere idéer, men mit hovede summer også af mange mange andre projekter, så jeg må lige prøve at styre mig lidt.

Og puh! En julegave-liste er også ved at tage form i mit hovede - der er jo kun 4,5 måneder til jul. Men det må vist blive et tema senere...

fredag den 5. august 2011

Er det ikke snart mandag?!

Underlig ting at skrive på en fredag, ikk?!

Men det handler om, at jeg har tilmeldt mig en Mystery Shawl KAL - KAL betyder knit-a-long. Og på mandag kommer næste clue. Det første kom i mandags og er allerede strikket, men det er totalt mystery og hemmeligt, så ingen billeder før det er overstået. Garnvalg og farver kan jeg dog godt vise frem:



Vi har lyserødt Luksusgarn fra Rasmilla (gotta love her), ribs-farvet yndlingsgarn fra samme, og endelig resten af Isager Tvinni garn fra Camomille-sjalet. Der er lige i underkanten rent mængde-mæssigt af denne, så nu må jeg se, hvor langt det rækker.

Og så lige lidt om KAL'en:

Det er en Stephen West-ting (ham med Daybreak og masser af andre tørklæder).

Man finder KAL'en på Ravelry:



Som det fremgår af titlen, så bliver det et tørklæde eller sjal, der er 3 størrelser at vælge i mellem.

Hver uge - dvs. mandag - får man en ny bid af strikkeopskriften. Og det får man sammen med en masse andre strikketosser, som man så virtuelt strikker sammen med - på Ravelry kan man finde hinanden og vise de seneste stumper frem og stille spørgsmål m.m. Absolut virkelig hyggeligt. Denne KAL er ret overskuelig, idet der kun er 4 clues - og den første har så allerede været der.

Men det var noget af en udfordring at vælge farver til et projekt, hvis udformning man ikke kender. Jeg kan se at det også har resulteret i at rigtig mange har slet op til flere tørklæder på en gang. Jeg har sat en enkelt regel op for mig selv: der må ikke købes nyt garn til projektet, så farverne skulle findes inden for den eksisterende pallette. Som sagt så gjort - det er bare ikke sikkert at tørklædet bliver til mig selv, vi må se...

Det er ikke første gang jeg deltager i denne type strik. Det er super sjovt og motiverende at få disse clues / opskriftsbidder en gang om ugen. Så kom og hver med!

torsdag den 4. august 2011

Endelig med på vognen?

Mmmn, jeg ved endnu ikke helt, om jeg egner mig til at have en blog. Dvs. jeg har jo allerede et par stykker rundt om, som er faldet i søvn.

Men nu er denne oprettet med det mål, at blogge om mine strikke og øvrige håndarbejdssysler, og det elsker jeg at prale af og vise frem. Så det tegner da lyst :-)

Anyhow, velkommen til! Jeg er strikker og analytiker (eller omvendt), jeg er blevet suget ind i Ravelry-universet, som jeg nok kommer til at linke en del til. På ravelry hedder jeg Babypusling, et tudsegammelt web-alias fra en tid med babyer og online mødre-grupper. Disse har jeg forlængst forladt (altså ikke babyerne, de er bare ikke babyer mere), men nick'et har jeg beholdt :-)

Og nu til det, som det hele egentlig handler om:


Dette er mig - i klædt mit nys afsluttede Camomille:



Faktaboks:
Opskrift: Camomille fra Amimono 2010, Helga Isager
Garn: Isager Tvinni og Isager Alpaca 1
Pinde: 3,5 mm
Hot or Not: Overraskende hot - men for mig var kvasterne helt afgørende!
Yderligere data: Babypuslings Camomille på Ravelry

Bemærkning: Jeg skal nok udvikle lidt på faktaboksen. Jeg er jo altid selv meget nysgerrig, når andre viser deres færdige kreationer frem.