Der er blevet strikke noget i forbindelse med julen. Og uden at jeg egentlig har tænkt nærmere over det, er det alt sammen noget til halsen!!
Først et styks Camomille til min mor. Hun har gået og sukket lidt over mit, så hun skulle da have sit eget.
Fakta:
Opskrift: Camomille af Helga Isager
Garn: Råhvid Luksusgarn fra Rasmilla og sandfarvet mohair fra Garnudsalg.dk
Pind: 4 mm og 3,5 til blonden
Min far er blevet begavet med et tværstribet halstørklæde, som i processen blev omtalt som 'evighedstørklædet', da jeg ikke var sikker på om det ville blive færdigt - nogensinde. Det er strikket på tværs med rundt regnet 400 masker, på pind 3 og der er brugt 4 nøgler Drops Alpaca. Meget simpelt men også meget lækkert.
Svigermor fik et Saroyan - en gratis opskrift fra Ravelry.
Fakta:
Opskrift: Saroyan fra Ravelry
Garn: Malabrigo Worsted
Pinde: 5 mm - for en gangs skyld på lige pinde
Kommentar: Meget hyggeligt og hurtigt projekt
Billederne er taget juleaften. Og gæt lige, hvem der slænger sig bag svigermor - tydeligvis utilfreds med ikke at have fået sin gave endnu :-)
Der ligger endnu en ting 'under træet', men det kan jeg jo vise, når modtageren har fået det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar