Jeg sagde: Selvfølgelig, skat - hvad skal det være for en? Mens jeg tænkte: "Gru og Rædsel"
Katrine: En chokoladekage med en hest på.
Jeg gør det ikke så meget i kagebagning - og slet ikke i kagepyntning. Men da jeg 'lever' lidt i blogverdenen, er det ikke gået min næse forbi, at kagepyntning er en stor hobby - så jeg fór omkring på diverse kageblogs og samlede inspiration og opskrifter og how to's. Jeg fandt hurtigt ud af, at man godt kan købe sig fattig i specialudstyr og gjorde det så til en ekstra udfordring, at projektet skulle laves inden for, hvad jeg opfatter som 'normale' ingredienser og kageudstyr.
Kagen:
En ckokolade kage ved navn Bondekonens ckokoladekage fundet hos Himmelske kager blev bagt i en 28 cm springform (den fik næsten 1 time ved 170-180 gr. normal ovn). Kagen kølede af, toppen blev skåret væk og kagen vendt på hovedet.
Creme til opsmøring fandt jeg også et bud på hos Himmelske Kager - nemlig 1:1 ckokolade ganache til opsmøring. Fløde og mørk ckokolade - det lød godt og fungerede også godt til at smøre på kagen. Formålet med opsmøring er at gøre kage jævn og pæn til dekorationsstadiet. Hvis man har fyld i kagen skal opsmøring også bruges til at forsegle fyldet, så det ikke gør skade på fondantet (kage-overtrækket)
Dekoration:
Kagen er overtrukket med MMF (Marshmellow fondant), som jeg selv lavede ved at smelte marshmellows i mikrobølgeovnen. Jeg fulgte opskriften her, men jeg kunne ikke få sukkermængden til at holde - blev nødt til at bruge meget mere, og til sidst løb jeg tør - og måske derfor (eller pga. manglende erfaring) fik jeg svært ved at betrække kagen pænt: jeg kunne ikke få den op på kage i et stykke, så det blev noget miskmask. Fondanten er indfarvet med helt almindelig grøn frugtfarve købt i supermarket.
Hest, hjerter og blomster er også i MMF - her gik det fint nok, men det er også nogle mindre elementer. Farver er igen frugtfarve undtagen hesten som er farvet af kakaopulver. Jeg synes, at hesten blev rigtig fin, og de blå blomster har en fed - smølfeagtig farve, så selvom det grønne lag ikke ligger perfekt, er jeg blevet godt tilfreds med kagen.
Og vigtigere endnu: Katrine synes det 'fin nok'. Nu mangler vi blot konkurrencen.
I min søgen efter inspiration til en hestekage så jeg ind til mange kagebloggere - og ingen tvivl om, at cupcakes er hot - men jeg faldt over over noget, der hedder cake pops - kage på pind. "Hvor fjollet"!! Tænkte jeg - men da jeg så, at jeg kunne bruge mine rester hertil, så skulle det jo også prøves:
Indhold: Romkage af chokoladekage og 1:1 chokoladeganache + lidt rom (opskrift endnu engang fra Himmelske kager), overtrukket med hvid chokolade - smeltningen heraf gik ikke så godt, dvs det smeltede til en tyk masse og var ikke så flydende som ønsket, men til gengæld hænger det fint fast på pops'ne. Man kan finde en masse turorials og inspiration til cake pops hos Kage Eventyr-bloggen.
Jeg må indrømme - at trods mine urutinerede besværligheder - så har jeg moret mig storartet med at lave disse kageeksperimenter :-)
Hvor ser det altså spændende ud - jeg får helt lyst til at gøre det efter .
SvarSletJeg synes den er rigtig flot :)
SvarSletTak skal I have! Det er bare om at kaste sig ud i det, det er rigtig sjovt, og der er masser af skønne blogs at få inspiration fra.
SvarSlet